Opgaverne

1 Sammenlign sproget fra de to verdener.

2 Dyk ned i teksten og undersøg hvordan Mikkel tager i mod Karin. Kig også på sproget.

3 Lav en beskrivelse af de to miljøer. Dyk ned i teksten.

4 Undersøg om den fortalte tid er ens i de to verdener.

5 Lave en person beskrivelse af mindst én af personerne: Karin, Mikkel, Jens Riise, Maren.

6 Kompositionen: Anvend berettermodellen.

7 Hvilken genre er denne roman og hvilke genrekoder er der i fortællingen.?

8 Bevis eller forkast at Mikkelsdatter og Karin er den samme person, men blot i to forskellige perioder.

Opgave 1

Sammenlign sproget fra de to verdener.
_________________________________________________________________________

Fortæller sproget i de to verdener er ikke forskellige, men tanker, tekst og det sprog de taler med hinanden på, er på nogle områder ens, og på andre ikke.
Man bandede i 1574, men man bandede også i 2005.
Jeg lagde mærke til nogle tekster fra Gaffnbæc, som er anderledes skrevet, end hvad man ville gøre i 2005.  F.eks. noget på side 48 og 75.

• På side 48 sidder Karin og læser på Christianes gravsten, på den står der "Hier hviler min elskte Datter, Iuomfrue Christiane Mikkelsdatter, hvo det haver behaget den Almægtige at hiemkalde. 1562-1574." Der er mange ord teksten, som man ikke ville bruge, eller ville stave på en anden måde i 2005. Hvis man skulle skrive det i nudansk, ville det lyde sådan her: "Her hviler min elskede datter, jomfru Christiane Mikkelsdatter, hvor det havde behaget den almægtige at hjemkalde. 1562-1574."
• På side 75 står en præst og beder en takkebøn, for den mad han spiste. "Udi Jesu navn så have vi ædt, af mad og øl så ere vi mæt. Herre Gud give os deraf gavn, at love og prise Dit hellige navn." Godt nok snakker præster meget højtideligt nu, men man ville ikke som præst nu til dags sige "Udi". I den næste sætning vil jeg prøve at skrive teksten i nudansk (så godt jeg kan). "I Jesu navn så havde vi spist, af mad og øl så er vi mæt. Herre Gud giv os derfaf gavn, at love og prise dit hellige navn."

I teksterne fra 1574, skrives navneordene med stort. Det er noget man har gjort i mange år i Danmark. Det var først omkring 1960'erne eller 1970'erne, at man stoppede med at skrive navneord på den måde. Så derfor gjorde man det heller ikke i 2005. (Jeg ved godt at byen ikke findes, men alligevel..)

I 2005 er der også kommet nye ord til, som f.eks. jetjager, fly, TV-antenner, mobilmaster, motorveje, sygehus, opererer og lign. Men der er også ord fra 1574, som man ikke længere benytter som f.eks. bartskærer, man har heller ikke en byfoged mere. Fordi det job er senere blevet delt op i forkellige jobs. Ordet forbryderske ville man heller ikke bruge i 2005, man ville istedet bruge ordet forbryder. I Gaffnbæc sagde de "klokken er slagen ti", det ville man ikke sige i 2005. Man ville istedet sige "klokken er ti".

Opgave 2

Dyk ned i teksten og undersøg hvordan Mikkel tager i mod Karin. Kig også på sproget.
_________________________________________________________________________

Da Mikkel så Karin, kiggede han som noget af det første, på tiggertøsens hår. Tiggertøsen påstod at hun boede i Mikkels hus, Mikkel lo. Men så huskede han Marens ord, om at han ville få en ny datter. Først troede han ikke på at det kunne lade sig gøre, at det var hende fordi hun lignede slet ikke Christiane. Jeg tror ikke han lige forventede, at hans nye datter ville være tigger. Han havde nok heller ikke forventet at hun ville være så anderledes. Men så blev han venlig imod Karin, inviterede hende inden for, gav hende bad, mad og drikke. Han begyndte også at kalde Karin for "mit barn".
I starten er han altså en smule afvisende, men han bliver hurtig venlig. Og tager Karin til sig.
Angående sproget. Mikkel tænkte om Karin mon var en forbryderske. Man ville ikke bruge ordet forbryderske i år 2005, men derimod ordet forbryder.  Han tænkte også "Hvordan kunne sådan en stump pigebarn have forbrudt sig?" I 2005 ville man sige havde begået en forbrydelse.

Opgave 3

Lav en beskrivelse af de to miljøer. Dyk ned i teksten.
_________________________________________________________________________

Ganbæk 2005:
Det er en smule svært at beskrive miljøet i Ganbæk. Fordi man ved kun at der er et hospital, Tv-antenner, mobilmaster, fly. Kirken Antonii som også var i Gaffnbæc, er også i Ganbæk.
Men hvis man tager som  om hvordan man levede i 2005. Var det et miljø hvor man vidste hvordan man lever sundt. Man kan helbrede på en mere lovende måde, altså man stikker ikke et varmt rør op i en andens numse fordi det klør. Det gjorde Mikkel...
Man levede vel næsten som man gør i 2011. Med butikker, indkøbscentre overalt. Man arbejder ikke konstant, og man har ikke hele tiden det samme arbejde. Kvinder kan have de samme jobs som mænd, det kunne man ikke i 1574. Man drikker alkohol som nydelse, og ikke som en almindelig hverdags drikke. Undtagen hvis man er alkoholiker. Man lever ikke i lort (bogstaveligtalt), man har opfundet toilettet. Man har opfundet strøm, og derfor mange maskiner, til at kunne leve bedre. F.eks. maskiner til at rense vand, telefoner og lign.
Det er et helt andet miljø at leve i 2005 frem for 1574.

Gaffnbæc 1574:
Man var meget beskidt fordi man ikke gik i bad så ofte. Mikkel syntes at det var mærkeligt at Karin ville have et bad efter en uge uden, nu er det jo normalt at gå i bad hver dag.
Man drak meget øl pga. forurenet vand.
Man så meget ned på tiggere. Hvis tøjet ikke dækkede benene kaldte man piger/kvinder for horekællinger.
Der stank af mødding over hele byen. Og det var ikke lige hygiejne man gik så meget op i. Men det er også fordi man ikke vidste, at man skal vaske sine hænder, og at øl er usundt osv.
Hvis der var en der blev syg, var der ikke noget der hed en opration. Medicinen bestod af urter og i Gaffnbæc, blev de lavet af byens bartskærer. Dengang troede man også, at feber skulle svedes ud. Man var mere overtroiske. Man havde ikke en læge i Gaffnbæc, men istedet en bartskærer. Man hængte folk, og man satte dem i gabestokke. Det gjorde man ikke i 2005.

Jeg lagde også mærke til, at Mikkel tog det som en selvfølge at Karin ikke kunne læse (selvom hun godt kunne). Men Karin tager det som en selvfølge at kunne læse. Derfor tror jeg ikke at det var normalt i Gaffnbæc 1574, at man kunne læse, skrive og lign.

Opgave 4

Undersøg om den fortalte tid er ens i de to verdener.
_________________________________________________________________________

Jeg mener ikke at den fortalte tid er ens i de to verdener fordi:

• På midten af side 13 står der: "I en anden tid, nøjagtig 431 år efter Christianes begravelse, borer en jetjager sig gennem den blå sensommer himmel." Teksten er fra Karins tid (2005) det er den dag hun blev opereret. Og da Karin kom tilbage fra 1574, er hun lige blevet opereret. Og har taget sig en lang lur (s. 164). Derfor tror jeg at der kun gik nogle timer, omkring fem til syv stykker.
• Øverst på side 17 står der: "Der var efterår i luften, og mørket kom tidligt." Teksten er fra Gaffnbæc 1574. Den fortalte tid i Gaffnbæc starter i slutningen af sommeren. Og slutter først på sommeren fordi: "Det eneste, hun vidste om tidens gang, var, at det var først på sommeren." Så derfor tror jeg at der gik omkring 9 måneder i Gaffnbæc.

Det er mine argumentationer, for at den fortalte ikke er ens, i de to verdener.

Opgave 5

Lave en person beskrivelse af mindst én af personerne: Karin, Mikkel, Jens Riise, Maren.
_________________________________________________________________________

Jens Riise

Jens er en mand. Han er den nye bartskærer i Gaffnbæc. Han lærer hurtigt Mikkel bartskærer at kende og de bliver rigtig gode venner (efter Mikkels mening) (bl.a. på s. 20). Men Jens blev kun venner med Mikkel for at han kunne putte gifttyden ned i Mikkels krukker med urter, så Mikkels patienter ville dø i hænderne på ham. Og derfor ville alle borgerne i Gaffnbæc hade Mikkel. Og derfor komme til Jens. Men hans plan brister, da Karin ser ham putte gifttyden i Mikkels urter. Og hun siger det til Mikkel, som efter overtalelse indser Jens's forbrydelser. De fanger ham på ferskt gerning. Han blev senere hængt.
Jens var en snedig, men troværdig mand, siden han kunne narer alle Gaffnbæcs borgerer.
Jens er en firskåren mand (s. 18) 
I starten var han en mand, som Mikkel og andre, tænkte var lidt mystisk. Men fordi alle Mikkels patienter dør, får Jens en højere social status. Han begynder at få flere og flere kunder. Alle har tillid til ham. Men efter at han blev hængt, indså borgerne at de havde taget fejl af ham.

Alt i alt var Jens Riise en snedig mand, der kun tænkte på sig selv.

Opgave 6

Kompositionen: Anvend berettermodellen.

_________________________________________________________________________

Anslag: Side 7 på de første 5 sætninger. Når man har fået at vide, at der er en pige der er bevidstløs. Lidt længere nede på siden står der, at hun havde en væskefyldt blære. Derfor tænker jeg at det nok kommer til at handle om en syg pige, i en gammel verden. Fordi hun ligger i en alkov, i 2005 ville man ikke bruge ordet alkov.  

Præsentation: Når man er blevet præsenteret for Mikkel Bartskærer og Christiane Mikkelsdatter som levede i Gaffnbæc år 1574 (s. 7). Christiane døde af mavesmerter. Mikkel har været på besøg hos kloge Maren, der fik han at vide at han ville få en ny datter.

Karin er en pige der skal opereres imod blindtarmsbetændelse på Ganbæk Sygehus år 2005 (s. 13 og 14).

Jeg har valgt disse to situationer fordi, både Christiane og Karin har mavesmerter. Og når de er nogle af de første personer man bliver præsenteret for, så har de nok en betydning videre i bogen.

Uddybning: Jens Riise kommer til Gaffnbæc, han er bartskærer (s. 18). Det virker  en smule mystisk fordi der er i forvejen en bartskærer i Gaffnbæc, nemlig Mikkel.

Og når Karin lige er kommet til Gaffnbæc, hun sidder i en gabestok og ser alle menneskerne med det mærkelige tøj, som kalder hende horekælling (s. 31 og 32).

Jeg har valgt de steder bla. fordi, man får et indblik i hvordan borgerne i Gaffnbæc opfører sig. Og hvor historien kommer til at foregå.

Point of no return: Karin bliver tigger, da hun ingen steder har at tage hen og intet har at spise (s. 42).

Efter lang tid som tigger, tager Karin sig sammen og går op til bindingsværk huset, som hun føler hun bor i. Hun bliver lukket ind og får mad vand og bad hos Mikkel Bartskærer (s. 84).

Jeg valgte de ting fordi, historien får en hel anden vinkel, og der skete noget, og Karin handlede.

Konfliktoptrapning: Mikkels patienter har ikke lyst til at komme hos ham, for hvis de gør det, dør de. Men for Jens Riise går det super godt.

Karin så Jens putte gifttyden ned i Mikkels urter (s. 136). I starten troede hun at det bare at det var en drøm. Da hun siger det til Mikkel, troede han ikke på det i starten (s. 141). Men efter han lige havde tænkt over det giver det mening for ham (s. 142).

Jeg valgte det her fordi, Karin ser jens putte gift i Mikkels urter. Det gør at konflikten, og problemet med at Mikkels patienter dør, snart kan blive opklaret.

Klimaks: Karin ser Jens gå ind af Mikkels dør (s. 144 og 145). Mikkel låste døren Jens ikke kan komme ud, men han er også nød til at bruge kroppen, for at holde døren (s. 148). Imens løber Karin ud for at finde Mads Byfogeden (s. 149). Hun finder ham, og de fanger Jens på fersk gerning (s. 151 til 153). Jens bliver hængt og Mikkel får sine patienter tilbage (s. 156).

Karin besøger Maren og for at vide at hun ligger i et rum, i en anden tid og noget med tåge... (s. 159).

Jeg valgte det her sted fordi, Jens blev afsløret, Mikkel får langsomt sine patienter tilbage og

fordi det var højdepunktet i konflikten. Og det var spændene.

Udtoning: Karin kommer tilbage til år 2005 (s. 164) og kan ikke huske noget fra Gaffnbæc. Indtil at hun ser et lægeviden program sammen med sin far, hvor de har fundet Mikkels lægebog og hendes tegning, og nogle af hendes erindringer kommer tilbage til hende (s. 166). Men det er en smule mystisk...

Jeg valgte det her sted fordi sagen er blevet opklaret, og Karin er tilbage.

Opgave 7

Hvilken genre er denne roman og hvilke genrekoder er der i fortællingen.?_________________________________________________________________________

Genren er en historisk roman.
Den skæve valmue indenholder alle genrekoderne til at kunne være en historisk roman:

• Det er en fortælling på bagrund af en historisk tid. Sådan som de levede i bogen, var også sådan man levede i virkeligheden. Man drak øl i alle aldre, fordi vandet var forurenet.
• Miljøet i 2005, er et miljø jeg kan relatere til. Derfor virker det meget oprigtigt.
• Bogen indeholder 167 sider, defor opfylder den kravene om at en roman skal være imellem, 100-700 sider.
• Jeg mener at bogen har flere handlingsforløb. Imens Karin er i 1574 og lever som en tigger, og senere bor hos Mikkel, er hun i 2005 ved at blive opereret imod blindtarmsbetændelse.
• Man kendte heller ikke hovedpersonen, Karin, fra start. Hun kommer først ind i billedet på side 13.

Opgave 8

Bevis eller forkast at Mikkelsdatter og Karin er den samme person, men blot i to forskellige perioder.
_________________________________________________________________________

Mine argumenter for at de ikke er den samme person:

1. Christiane og Karin ligner ikke hinanden, Christiane er lys, mens Karin er mørk (s. 84).
2. Karin havde kort hår. Så derfor kaldte borgerne i Gaffnbæc, hende for en horekælling. Både pga. håret men også skjorten hun har på. Skjorten er formodeligt den hun havde på, imens hun blev opereret(s. 32). Og fordi Christiane var datter af en bartskærer, havde hun noik langt hår, og lange skørter og kjoler.
3. Mikkel fortæller om Chrstiane, til Karin. Han fortæller at hun var en yndig og livlig pige (s. 95 og 96). Der er ikke ligefrem sådan Karin bliver beskrevet. Karin havde tætsiddende øjenbryn, og Lau Seksfinger kaldte hende ligefrem for varulv (s. 44). Og Mikkel beder hende om at tage en hue på, for at skjule hendes hår, fordi det var "kort og ukvindeligt" (s. 100).
4. Angående Lau Seksfinger. Christiane og Lau havde tydeligvis et eller andet sammen, måske var de kærester (s. 96). Men Karin og Lau har ikke ligefrem det bedste forhold, da Lau syntes at Karin ligner en varulv...(s. 44).

Mine argumenter for, at Karin og Christiane er den samme person.

1. De var begge tolv år gamle (s. 84).
2. Både Christianes far og Karins far behandler andre folks sygdomme. Karins far var læge på Ganbæk sygehus, 2005 (s. 14). Mens Mikkel, Christianes far, var bartskærer og barber i Gaffnbæc, 1574 (s. 7)
3. De har begge listet sig ud af bindingsværk huset, men med forskellige erinder (s. 95 og 157).
4. De har begge gået i den samme kjole og sovet i den samme seng.
5. De har begge lidet med mavesmerter, Karin har bare fået opereret det væk. Mens Chritiane døde (s. 10).